DR 2, d. 5. december 2008

08.00  Folketinget i går
10.00  Folketinget i dag
17.00  Deadline 17.00
Deadline 17:00 er aftenens første nyhedsudsendelse. I samarbejde med TV-AVISENS redaktion giver udsendelsen et fyldigt overblik over dagens nyheder fra hele Danmark og Christiansborg. Deadline 17:00 har særlig fokus på politik, sundhed og kultur.

17.30  Hun så et mord (17)
Amerikansk krimiserie fra 1984. (Murder, She Wrote) Privatdetektiven Harry McGraws partner Archie Miles bliver myrdet, mens han arbejder på en sag for Jessica. Sammen forsøger Jessica og Harry at finde Archies morder, men det er lettere sagt end gjort, for hvad er motivet bag mordet?

18.15  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

18.35  Den store fædrelandskrig (10:10)
Engelsk/tysk dokumentarserie fra 1997. (Russia's War - Blood Upon the Snow) Sovjetunionen besejrede fjenden og vandt krigen, men den hårdt prøvede befolkning fik ikke fred. Store dele af Sovjetunionen lå i ruiner, og den enorme genopbygningsopgave krævede utrolige mængder af arbejdskraft. Mange meldte sig frivilligt, men størstedelen af arbejdskraften var tvangsudskrevet. Millioner af krigsfanger og civile, som havde overlevet tyskernes umenneskelige behandling og var vendt hjem, blev straks sendt videre til tvangsarbejdslejre. Tyske krigsfanger fik snart selskab af arresterede fra Baltikum, nationalister fra Ukraine og utalte folkefjender fra hele landet. Først da Stalin den 5. marts 1953 efter en absurd dødsnat, hvor hans nærmeste medarbejdere omhyggeligt undlod at tilkalde læge, før det var for sent, døde og blev begravet med pomp og pragt omgivet af en oprigtig sørgende befolkning, endte det sovjetiske folks anden store og uendelig langvarige krig.

19.30  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

20.00  Skygger (5:8)16:9
Engelsk krimiserie fra 2005. (The Ghost Squad) Nogen i politiets vidnebeskyttelsesafdeling lækker oplysninger om vidnerne i en mordsag. Amy Harris får til opgave at afsløre hvem, før det sidste vidne bliver dræbt eller springer fra. Kriminalassistent Jimmy Franks bringer sig selv i søgelyset med sin uforudsigelige opførsel. Han er ved at gå op i limningen, og Amy er rystet, da hun opdager, at han arbejder for Skyggeenheden. Jobbet har givet ham alvorlige psykiske problemer. Vil det slide lige så hårdt på hende selv? Amy Harris: Elaine Cassidy. Pete Maitland: Jonas Armstrong. Jimmy Franks: Jason Flemyng. Manuskript: Bamber Afzali og Tom Grieves. Instruktion: Charles Palmer.

20.50  Kig dig omkring: Svovl16:9
Engelsk satireserie. (Look Around You) I denne undervisningsserie anno ca. 1980 ser vi nærmere på, hvordan vores verden er sat sammen. I aften skal det handle om svovl, et af livets byggesten. Som bekendt er svovl et metal, men betyder det, at svovl er magnetisk? Det er blot et af de mange spørgsmål, programmet giver svar på. Hav stileheftet klar, når der skal tages notater fra skærmen.

21.00  Tjenesten
Et sammendrag af ugens mest lattervækkende begivenheder, som Tjenesten så dem. Dumheder fra ind og udland kogt sammen til sketches, jokes og mere eller mindre spidsfindige påstande.

21.10  Under kitlen16:9
Prisbelønnet engelsk komedieserie. (Green Wing) (7) Joanna Clore har slået op med dr. Statham. Statham giver ikke op uden kamp, men vil det hjælpe at skråle All By Myself i megafon? Samtidig er Carolines biologiske ur begyndt at tikke. Men hvem skal være far til hendes barn? Guy eller Mac?

22.00  Lige på kornet (17)16:9
Australsk prisbelønnet satireshow fra 2007. (The Chaser's War On Everything) Alt er muligt, når fem frygtløse australiere bevæger sig ud i gaderne for at udsætte den måbende offentlighed for en række vanvittige eksperimenter. I aften giver holdet blandt andet deres helt eget bud på, hvordan man redder jordens klima, og tester, hvad en kurer kan slippe afsted med at aflevere ved en skranke.

22.30  Deadline
Nyheder, baggrund, debat og perspektiv. Vært: Adam Holm. Mere om aftenens program på www.dr.dk/deadline

23.00  Itzhaks juleevangelium (1:4)16:9
Svensk julesatire. (HippHipp: Itzhaks julevangelium) Som en tv-nisse på rohypnol disker den ungarske musikprofessor Itzhak Skenström op med en julefortælling om ensomhed, forbrugshysteri og alt for dårlige vinterdæk. Udenrigskorrespondenten Morgan Pålsson vender hjem til Sverige med planer om at score lidt ekstra kontanter bag sin arbejdsgivers ryg. Den kejtede brandmand Kajan brænder varm på sin nye kollega Camilla. Og Tiffany Persson, Sveriges mest fortravlede mor, kæmper en brav kamp for at overleve juleræset.

23.30  8½16:9
Italiensk prisbelønnet drama fra 1963. (8½) (s/h) Filminstruktøren Guido bliver tilbedt som en myte, men han pines af en indre tomhed, der står i grel kontrast til den ydre succes. Da Guido skal i gang med en ny film, bliver han ramt af en alvorlig krise. Han rykker ind på en kuranstalt, hvor han prøver at komme til klarhed over sit liv og sin kunst. Og i tankerne føres han tilbage til sin fortid og alle de kvinder, han har elsket og forladt. Mesterinstruktøren Fellinis drømmeagtige drama regnes som en af verdens bedste film. Filmen modtog en lang række priser, deriblandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film og en Bodil for bedste europæiske film. Guido Anselmi: Marcello Mastroianni. Claudia: Claudia Cardinale. Luisa Anselmi: Anouk Aimée. Manuskript: Ennio Flaiano, Tullio Pinelli, Federico Fellini og Brunello Rondi. Instruktion: Federico Fellini.

01.40  The Daily Show
Emmy-belønnet amerikansk satireshow. Studieværten Jon Stewart og hans hold af knivskarpe korrespondenter og krasse kommentatorer kaster et satirisk blik på døgnets politiske begivenheder.

02.00  DR2 Udland
Nyheder, baggrund og perspektiv fra hele verden med interviews fra både ind- og udland.

02.30  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site