danske lokale ugeaviser er utilfreds med Post DanmarkNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten01/11-2004 Post Danmark har besluttet sig for ved indgangen til det det nye år også at blive udgiver af en periodisk publikation. Med Rundt skal bladet hedde, fordi det bliver en publikation, som postbudet kan tage med rundt på sin rute, når post og reklamer skal ind i samtlige landets husstande. Dermed bliver Post Danmark endnu en konkurrent på et i forvejen hårdt annoncemarked. Post Danmark vurderer selv, at den annonceomsætning, som det nye blad kan indbringe, er i størrelsesordenen 80 mio. kr. Post Danmark forklarer sig med, at det da er ret så naturligt, når reklametryksagerne alligevel skal pakkes ind og der i øvrigt kun er tale om et beskedent beløb. Men det er efter ugeavisernes mening en argumentation, som er forkert og ude af proportion. Og ugeaviserne er i den forbindelse nok værd at lytte til, for de en af Post Danmarks helt store kunder. Næsten halvdelen af landets lokale ugeaviser bliver omdelt af Post Danmark. Og det er rigtig mange. 3 millioner eksemplarer hver uge. 150 millioner om året. ”Det harmer naturligvis de mere end 220 lokale ugeaviser landet over, at de som kunder hos Post Danmark nu skal se dem gøre indhug deres reklameindtægter. Det er svært at forstå, at Post Danmark ikke kan se, at det er at træde sine kunder over tæerne. De forventer naturligvis at blive betjent - ikke bekriget,” siger sekretariatschef for Ugeaviserne, Svend Aage Linde. Og når Post Danmark forklarer at 80 millioner kroner nok ikke gør den store forskel, skurrer det de lokale ugeaviser i ørerne. En lokal ugeavis med et oplag på 10.000 eksemplarer – og dem er der mange af – vil typisk have en omsætning på 6 til 7 millioner kroner. Så den argumentation bider ikke på dem. De 80 millioner svarer i øvrigt til, hvad tre provinsdagblade omsætter. Selv blandt eksperterne vil der være mange meninger om fra hvem de 80 millioner bliver hentet. Er det fra dagbladene, fra de lokale ugeaviser eller fra de tryksager, som bliver omdelt med postbudet. Men uanset hvem det bliver, vil de føle det uretfærdigt, at et statsejet selskab, hvis opgave det er omdele post og reklamer, nu også vil konkurrere med sine kunder. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |