Fjern de hvide pletter på bredbåndskortet

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

28/10-2004


Det kan ikke passe, at to procent af landets befolkning ikke kan få adgang til bredbåndsforbindelser.
Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som opfordrer ministeren for forskning og videnskab til at finde en løsning, så alle, uanset bopæl, har mulighed for at koble sig på en bredbåndsforbindelse.
”Det er lige så nødvendigt at have mulighed for en bredbåndsforbindelse, som det er at have en bil, når man bor på landet,” siger Thorkild Ljørring Pedersen, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
”Når ADSL-teknologien ikke kan nå ud til alle, så må der findes løsninger, så de, der bor for langt fra telefoncentralerne, kan koble sig på ad andre veje. Og det må være en samfundsopgave at gøre det muligt.”
Landdistrikternes Fællesråd foreslår, at der oprettes en pulje til formålet.
”Hvis vi vil have unge familier til at bosætte sig i landdistrikterne, skal de kunne deltage i det moderne samfundsliv,” siger Thorkild Ljørring Pedersen.
”De skal kunne arbejde hjemmefra via nettet, kunne bestille varer og tjenester og måske også efteruddanne sig via nettet. Deres børn skal kunne vokse op med adgang til de samme teknologiske muligheder som alle andre børn.”
Landdistrikternes Fællesråd peger på, at der er bred politisk opbakning til regeringens mål om et Danmark i balance og at det skal være attraktivt at bosætte sig i alle egne af landet.
Hører man til de to procent af befolkningen, der bor for langt fra en telefoncentral til at kunne få en ADSL-forbindelse, er man henvist til de langt dyrere og ikke ret udbredte FWA-forbindelser (Fixed Wireless Access).
”Hvis der skal holdes gang i tilflytning og erhvervsudvikling over hele landet må der være adgang til bredbånd for alle, der måtte ønske det – uanset hvor de bor, ” slutter Thorkild Ljørring Pedersen.


I IT- og Telestyrelsens nye rapport ”Kortlægning af bredbånd i Danmark” står der i indledningen bl.a.:
”Bredbånd er ved at være en ligeså naturlig del af en husholdnings- og
virksomhedsinstallation som el, vand og varme. Og der er mange fordele herved. Med
bredbånd forbedres muligheden for fx at arbejde hjemmefra betydeligt, ligesom det
bliver nemmere at kommunikere med offentlige myndigheder, betale regninger
hjemmefra og handle på nettet samt indhente oplysninger og underholdningstilbud. Kort
sagt kan bredbånd bidrage til at skabe større fleksibilitet, frihed og valgfrihed for den
enkelte dansker i hverdagen. Endvidere er en landsdækkende adgang til bredbånd
afgørende for virksomheders adgang til det globale marked og den voksende digitale
økonomi, hvilket er en væsentlig forudsætning for vækst og udvikling i dansk
erhvervsliv.”
Rapporten findes på IT-og Telestyrelsens hjemmeside, http://www.itst.dk



style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site