Nyt fra Fuglebjerg håndbold

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

25/10-2004

Nyt fra Fuglebjerg håndbold

Søndag den 24. oktober var en stor håndbolddag i Fuglebjerg Hallen.

Ynglingeholdet i herrernes elite række fastholder deres topplacering, efter at have sendt Nordfalster hjem med et sikkert nederlag. FIF trak sig ud af kampen med en sejr på 38 – 33. Som det ses af sejrscifferne, var der tale om en meget målrig og underholdende kamp. Trods 33 mål imod, skal FIF’s to målmænd og især Thomas P. fremhæves som de udslagsgivende faktorer.
Eltran-drengene er i gang med en meget stor sæson i en svær række.

Herrernes sjællandsseriehold fik turneringens første point, da de efter en tæt, intens og lidt for spændende bundkamp, sendte gæsterne fra HVI-VIF hjem til Roskildeegnen med et mål mindre end værterne. 29 – 28 endte opgøret, der i glimt viste håndbold i en klasse, der giver tro på en lidt højere placering end den nuværende næstsidsteplads kun foran netop HVI-VIF. Specielt FIF’s Rasmus trådte i karakter og viste gennembrudsstyrke og træfsikkerhed i perioder, hvor kampen kunne falde ud til begge sider. Nu faldt den ud til FIF’s fordel og der ses med optimisme frem mod næste søndags opgør ude mod Fakse/Rønnede.

Øvrige FIF-resultater fra week-enden 23. – 24. oktober:

Damer A
Fuglebjerg IF Næstved/Herlufsholm 20-13

Drenge A
Fuglebjerg IF Nørre-Asmindrup GF 19-16

Drenge Lilleput B
24-10-04 10:30 Fuglebjerg IF Næstved/Herlufsholm 4-6

Herrer A
24-10-04 14:25 Fuglebjerg IF IF Frem, Bjæverskov 12-16

Pige Puslinge B
24-10-04 11:10 Fuglebjerg IF Korsør/Tårnborg HK 13-13

Derudover deltog ”Minierne” med 4 hold ved stævnet i Vesthallen i Hyllinge.
For mange af de små var det første gang de spillede rigtige håndboldkampe, så det var lidt svært at finde ud af hvad der var op eller ned på banen, men alle gik til den med godt mod og var
glade og tilfredse. Alle 4 hold klarede sig meget flot og spillerene gjorde
en rigtig god indsats. Teamet bag holdene; Birgitte, Nana og Camilla ønsker at takke for den store forældreopbakning og ikke mindst for spillernes indsats.


Kommende FIF-kampe:

Damer A
31-10-04 13:00 IF 62, Dalmose Fuglebjerg IF


Drenge A
26-10-04 19:10 Vemmelev SG&I Fuglebjerg IF

Herre Ynglinge Elite
31-10-04 14:00 Møns HK Fuglebjerg IF v

Herrer A
31-10-04 16:40 Holmegaard Håndbold Fuglebjerg IF v

Herrer Sjællandsserien
31-10-04 16:10 ØHS Faxe/Rønnede Fuglebjerg IF v

Pige Puslinge B
26-10-04 18:00 Vemmelev SG&I Fuglebjerg IF

Serie 2 Damer
27-10-04 20:00 Fuglebjerg IF Mørkøv KFUM




Nyt fra Fuglebjerg håndbold




ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site