Forbrugermesse hos TOYOTA RINGSTEDNyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten22/10-2004 Det er i år 12. gang der afholdes Forbrugermesse hos Toyota Ringsted, Børge Pedersen Automobiler A/S og det sker i dagene 30.-31. oktober i lokalerne på Frejasvej 37 - 41. Der er åbent begge dage fra kl. 10 - 16, hvor der som altid vil være stande fra en lang række af byens førende forretninger og virksomheder. Der bliver noget at se på for alle i familien. Medens forældrene finder helt specielle tilbud i enten udstilling eller på værkstederne, kan de mindste blive underholdt af bl.a. Mystiske Mr. Mox. Det 1000 m2 store udstillingslokale bliver ryddet for biler og bliver så “indtaget” af de lokale erhvervsdrivende. De udstillede biler vil i dagens anledning blive sat ud på det 900 m2 store værksted hvor de må dele pladsen med motorcyklerne. Så kan de bilinteresserede i ro og mag nyde bilerne, evt. finde sig en ny samt se på nyheder for de motorcykelinteresserede. Følgende lokale forretninger har stand på messen eller er med i opvisning: Asmussen Tøjeksperten, Miljøposen, Ananas, Ringsted have & Skovbrug, K.L. Design, Gyrstinge VVS, Roskilde Bank, Aloe Vera, Ringsted Motion & Aerobic, Topdanmark, Bailine, Naja’s Lys, Modehuset, TFC Mobil Center, Ma’nett Sko, A & B Handelshuset, Change, Land & Fritid, Tupperware, Helle Jørvad, Det lille Enoteca, Midtsjællands Antenne & Parabolmontør, West Presenning, Dan Bolig, Malene Blomster, Revision 2001, Tip Top Gulvafslibning samt Sigma MC. Udenbys fra kommer, Eddie’s Kød, Glumsø, Bårse Tømrer- og Snedkerværksted, Pucci, Nysted, Biosol, Høng samt Hærhjemmeværns distrikt Vestsjælland. Igen i år vil Dansk Røde Kors stå for salget af kaffe og æbleskiver, så kan man sammen med det behagelige også støtte et godt formål ved at drikke eftermiddagskaffen på messen. Der vil begge dage være modeopvisninger, hvor de aktuelle efterårskollektioner vil blive præsenteret af de lokale forretninger. Modeopvisningerne finder sted lørdag kl. 13 og 15 samt søndag kl. 11.30 og 14.30 Ringsted Motion og Aerobic har opvisning både lørdag og søndag kl. 14.00. Magiske mr. Mox vil optræde søndag kl. 13.00 For at imødekomme ønsket om mere plads har Ringsted Motion og Aerobic flyttet deres optræde til værkstedet. Det er også på værkstedet, at man vil finde kaffen og æbleskiverne fra Røde Kors. Forbrugermessen vil som vanlig blive en cocktail bestående af modeopvisninger, underholdning, smagsprøver, konkurrencer og stande med et væld af messetilbud, så kom og gør forbrugermessen hos TOYOTA RINGSTED til en fornøjelig weekend for hele familien. Indgangen til forbrugermessen er som altid gratis. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |