RUC og Region Sjælland i forpligtende samarbejde

Nyheder leveret af Glumsø Ugeblad & Fuglebjerg Posten

21/10-2004

Roskilde Universitetscenter og parterne bag den kommende Region Sjælland (Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter) vil sammen styrke udviklingen i regionen samt forskning og uddannelse på RUC. Dette er essensen af den samarbejdsaftale, der er indgået mellem parterne. Sundhed og regional udvikling er de første områder, der sættes fokus på, da det primært er de opgaver, den kommende Region Sjælland får ansvaret for. Det er målet, at det gensidigt forpligtende samarbejde styrker begge parter og regionen generelt.

- Aftalen om strukturreformen siger, at de kommende regioner blandt andet skal være dynamoer for den regionale udvikling. Det er en opgave, vi er klar til at løfte, og at RUC nu også er med, er særdeles positivt. Det vil være nødvendigt, at der også sættes forsknings- og udviklingsmæssige ressourcer ind, når fagligheden i opgaveløsningen skal være i top. Derfor går parterne bag Region Sjælland nu aktivt ind med dels finansiering af ph.d. stipendier og dels indgår samarbejde med både studerende og forskere på universitetet Med aftalen med RUC giver vi det kommende Regionsråd et godt afsæt for arbejdet fra 1. januar 2007, siger amtsborgmester Kristian Ebbensgaard, Roskilde Amt, amtsborgmester Bent Normann Olsen, Storstrøms Amt, og amtsborgmester Hans Jørgen Holm, Vestsjællands Amt.

- Aftalen er et udtryk for RUCs ønske om en stærkere regional forankring. Vi har meget, som vi kan tilbyde både virksomheder og den offentlige sektor i Region Sjælland, og omvendt er der flere sider, som vi kan få styrket gennem et samarbejde. Det er meget positivt, at parterne bag Region Sjælland nu går aktivt ind i et samarbejde med RUC, siger rektor Henrik Toft Jensen.

Rektor og de 3 amtsborgmestre har aftalt at holde møder mindst hvert halve år – første gang til januar 2005 – for at sikre, at samarbejdet vedligeholdes og udvikles.




style="width:404px;"



ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site